Jeg er begyndt at eksperimentere med min arbejdstid.
Inspireret af både 37signals og Ryan Carson har jeg indført en 4-dages arbejdsuge. Jeg holder fri hver fredag.
I sidste uge var jeg på kursus i USA, så der kunne jeg ikke tage en fridag. Derfor har jeg to fridage i denne uge.
Formålet er at have mere tid til restitution og til at læse og tænke og reflektere og drømme og komme i kontakt med mig selv og min intuition.
På min tur talte jeg med Rich Schefren, en “internet marketing guru”, som fortalte om hvordan han går fra kontoret hver dag kl. 12. Hvis han har rigtig meget at lave, så møder han kl. 6, men han går stadig kl. 12. Resten af dagen slapper han af eller leger med sine børn eller han læser eller skriver.
Det er en anden model. Nu prøver jeg 4-dages-modellen for en stund, og ser hvordan det fungere. Så kan det være jeg prøver kl. 12-modellen for en stund.
Hvad er dine usædvanlige arbejdsvaner?
Billede taget af alexindigo
