0

Hver trejde rejse solgt

Her er et eksempel på brug af socialt bevis, som jeg faldt over her til morgen. Teksten siger:

“Bestil vinterferien nu. Mere end hver 3. er allerede taget.”

Det er et fint lille eksempel på brug of socialt bevis og knaphed.

Det sociale bevis ligger i at hver tredje er taget, ergo har mange allerede købt.

Og knapheden ligger i ordet “taget”, der indikerer, at så er der færre tilbage til dig.

Hvem ved om hver tredje taget på nuværende tidspunkt er meget eller lidt i forhold til hvordan det plejer at være? Eller om de bare udbyder noget mere (eller andre gør det), hvis behovet bliver større? Du kan vel i alt fald selv arrangere fly og hotel uden at der er de store loft over hvor mange ferier der er at få, eller?

Under alle omstændigheder, så er det mit gæt, at givet finanskrisen, og givet hvor mange der rejste på afbudsrejser her til sommer (inklusive mig selv), så er en tredjedel ikke imponerende på nuværende tidspunkt.

Men det er jo også ligemeget, fordi teksten vækker den ønskede følelse: “Hvis alle andre har købt nu, så må jeg også hellere – inden der bliver helt udsolgt!”

Socialt bevis og knaphed. Værsgo’.

Leave a Reply

Login