Jeg var i Tivoli med min ven Mark fra Australien forleden. Vi prøvede alle de mest skræmmende forlystelser (“rides” på engelsk lyder meget bedre), hvilket i sig selv var et lille studie i at overkomme frygt.
Men vi gjorde noget andet: Vi testede systematisk hvorvidt det var bedst at sidde forrest, i midten, eller bagerst i de forskellige rutsjebaner.
Jeg kan afsløre at det er klart bedst at sidde forrest i Dæmonen, og bagerst i den gamle rutsjebane.
Vi testede også forskellige førere på den gamle rutsjebane (hvor der er en fører, og hvor føreren virkelig kan gøre en forskel). Og Mark testede om det var bedre med lukkede øjne på Dæmonen (det var anderledes, hverken bedre eller værre).
Jeg elsker systematik og semi-videnskabelighed.
