Salgstilbagestød, del 1

Published on 03/sep-2009 by in Eksempler

0

Forleden gik jeg ind i Illum’s Bolighus for at købe en tekande. Jeg havde lidt kig på en Eva Solo, men jeg kan altid godt lide at høre om der er en bedre model før jeg slår til, så jeg spurgte efter deres “te-kande-ekspert” blandt ekspedienterne.

Og i sandelighed fandt jeg én, der var passioneret om tekander.

Problemet var, at hun gik i gang med en længere tirade om hvordan vi danskere drikke te helt forkert. Hun skældte og smældte. Vi drikker for meget af det af for store kopper. Tilbereder ved for høj varme. Lader tebladene ligge for længe.

Problemet er, at det er sådan jeg godt kan lide min te. Jeg har prøvet det andet, men jeg foretrækker den faktisk sådan her. Sorry.

Så resultatet var at det lykkedes hende at fjendtliggøre mig. Så da hun var færdig ville jeg STADIG helst have en Eva Solo.

Men tror du jeg købte den af hende?

Leave a Reply

Login