I går var jeg inde at se Cirque du Soleils show Saltimbanco.
Jeg har aldrig før set Cirque, og jeg har aldrig før set noget lignende. Det var rasende godt. De sparker virkelig røv. Hvis du ikke har oplevet dem, så skal du gøre det – forestillingen løber frem til på søndag.
Men showet fik mig til at reflektere lidt.
De fylder Forum med folk, der har betalt mellem 420 og 600 kr per billet. Jeg ved ikke præcis hvor mange pladser de har, men jeg vil skyde på at der var mindst 4.000 mennesker i går, måske lidt mere. Men hvis vi for sjov antager at 4.000 mennesker har betalt 500 kr i snit, så omsætter de for 2 mio kroner på sådan en aften. Dertil kommer programmer til 100 kr, merchandise (en maske til 450 kr, anyone) – men lad os bare antage at det er i den boldgade. Og de har 16 forestillinger mens de er i København. Det giver i alt en omsætning på 32 millioner på to uger. Måske endda 40-50 millioner.
(Ifølge Billetlugen har over 11 millioner mennesker set showet – hvis vi antager at de også i snit har betalt 500 kr pr. billet, så bliver det til 5,5 milliard kroner over 14 år – ikke overraskende at Guy Laliberté har en “net worth” på over 12 milliarder kroner ifølge Wikipedia.)
Hvad det fortæller mig er, at der er masser af mennesker, der er villige til at betale for god kunst og god underholdning.
Det forekommer mig, at der er to tilgange til livet.
På den ene side kan man jamre over at ingen gider at gå i teatret eller på kunst-udstillinger og skrive kronikker og arbejde politisk på at få mere statsstøtte, søge fonde, og den slags.
Eller på den anden side kan du kanalisere al den energi ind i at lave et bedre produkt, som folk rent faktisk ønsker at betale penge for af egen fri vilje.
I stedet for at spørge: Hvordan kan jeg få nogen til at støtte det, jeg ønsker at lave? så spørg: Hvordan kan jeg lave noget, der er så godt, at folk vil stå i kø for at købe det?
Personligt véd jeg godt hvor jeg står.
Det er min vurdering at de 50 mennesker, der optræder i Saltimbanco har trænet og trænet og trænet i årevis for at komme i en grundform, der gør det muligt for dem at lave det show. Og bagefter har de så trænet og trænet og trænet på de specifikke rutiner, som de viser her i showet.
Ja, det er hårdt arbejde, men jeg tror på at det fører til et bedre selvværd, større tilfredshed, et rigere liv, og et rigere samfund end at gå tigger-vejen.
PS. De har også meget godt styr på de sociale medier. Jeg tweetede under pausen at “Cique du Soleil kicks butt”. Da jeg kom hjem havde de skrevet “Tak” til mig. En lille gestus, men det udstråler nærvær og personlighed.
