Der er sikkert en masse godt i den grønne bølge. Det er godt for planeten. Nej, måske ikke planeten, jeg tror planeten er ret ligeglad. Men måske det er godt for menneskenes overlevelse over de næste hundrede år. Det har jeg svært ved at gennemskue.
Men hvad jeg har let ved at gennemskue er, at alle virksomheder efterhånden har opdaget, at “grønt” og “CO2-neutralt” og “klimavenligt” og “økologisk” er ord, der sætter folks normale pris-følsomhed ud af spil, og tillader virksomhederne at tage 30-50% mere for deres varer.
57% af forbrugere får deres viden om produkter med klimafordele gennem reklamer. 43% af dem siger at de mener at den viden er troværdig, siger Markedsføring her til morgen.
Det er en fantastisk markedsføringshistorie. Det er et koncept, der taler til folks følelser på den helt store måde. Og folk køber det i store mængder.
Det er noget, alle os i business kan tænke over: Kan vi bruge det selv i vores egen markedsføring? Kan vi gennemskue hvad der i virkeligheden sker her?
