Alt inklusive

Published on 14/nov-2009 by in Eksempler

3

Jeg faldt over en anmeldelse af restaurant AOC i Politikens I Byen, hvor Adam Price skriver:

“Aarø har strikket en fuld aften sammen for 1.795 kr. pr. person alt inklusive. Bestemt ikke urimeligt, når vi som her er ude i det fulde gourmet-udtræk med mange vine og retter. Og dejligt overskueligt, at alt fra velkomstchampagne til kaffe er med i prisen. I dises krisetider kan vi jo godt lide at kunne låse renten og kende terminen fra start af.

Jeg er helt enig, og vil bare tilføje, at det for mig at se ikke har så meget med krisetider at gøre. Det er et generelt princip.

For nogle måneder siden spiste jeg på Kiin Kiin, hvor man lægger 1.400 per næse for menue og vinmenu. Men så kommer der vand og kaffe og champagne oveni. Det gjorde at jeg endte med at have en øv-følelse da vi gik derfra. Betalingen er jo det sidste, man skal igennem før man forlader restauranten.

Det er meget smartere at klare betalingen med det samme. På engelsk siger man “sticker shock” om det chok man får, når man ser prisskiltet.

Og det må gerne være sådan at dine kunder får et “sticker shock” – fordi du tager nogle gode, høje priser for det du laver. Men så er det også en god idé hvis det med prisen og pengene kommer ud af verden så hurtigt som muligt, så det bliver overdøvet af den positive følelse af at nyde måltidet – eller coachingen, eller hvilken ydelse du nu leverer.

Disney gør det rigtigt i deres parker. Man betaler en høj pris ved indgangen, men så er det overstået, og så skal man til gengæld ikke betale for hver forlystelse, så man får det med pengene af vejen.

Så prøv det selv: Tag en hamper pris (der selvfølgelig er rimelig i forhold til den værdi, dine kunder får), men sørg for at få det afregenet fra starten af.

Det kunne være interessant hvis AOC oven i købet valgte at tage betaling først, så man kunne nyde måltidet helt i fred, og bare smutte, når man er færdig, uden at skulle tænke på penge. Det burde fungere godt.

Leave a Reply

Login