Jeg har nu observeret et mønster en del gange, både hos mig selv og hos adskillige andre. Det starter med en længere periode med frustration og utilfredshed, hvor der ikke rigtig sker noget, man kommer ikke fremad. Og så kommer der pludselig et gennembrud.
Og her er cluet: Gennembruddet kommer altid efter at jeg har identificeret og konfronteret en frygt. Det viser sig at den frygt, som jeg ikke var bevidst om, var “proppen”, der holdt mig tilbage, og så snart den er væk, så kommer der hul igennem igen.
Se med her:
Get the Flash Player to see this content.
Har du selv oplevet tilsvarende? Hvad gør du?
Hej,
Da jeg så videoen blev jeg mindet om, at min mur lige nu selvfølgelig bunder i frygt. Jeg elsker at arbejde med frygt ligesom dig. Når der er noget jeg frygter gør jeg alt for så at gøre det, med det resultat at jeg konstant udvikler mig. Min nuværende frygt (eller inden jeg så videoen) er, at jeg ikke kan holde ud at bo i den lejlighed jeg bor i med en roommate. I går så jeg på den lækreste lejlighed – i dag har jeg fundet ud af, at jeg bliver nød til at flytte ind i den 1 dec.
Min udvikling stoppes når der er dårlige vibrationer… Og jeg ved at jeg lægger to måneders husleje hos min gamle lejer (da jeg har to måneders opsigelse) men jeg ved at DET ER DET HELE VÆRD! For jeg kan ikke blomstre når jeg er begrænset og derfor tager jeg skeen i egen hånd, og sørger for at jeg kommer i omgivelser som ikke begrænser mig.
Jeg ved endnu ikke hvordan jeg lige skal få råd til at betale to huslejer, men det løser sig med garanti når mavefornemmelsen er rigtig.
En lille hilsen fra mig en helt fantastisk fredag!
Tak for reminderen! Og tak for, at videoen var så kort – det var årsagen til, jeg godt gad at se/høre den.
God weekend!
Uf – for én at gå på weekend med – har nemlig i dag siddet hele dagen med fingeren på “send” knappen med frygt i maven – skal – skal ikke…
Min frygt; tænk hvis de ikke synes min idé er god – altså et nederlag – og så skal jeg op på hesten igen, igen og igen – Nejet er svært for mig og sætte min frygt i gang.
Nå, men nu har jeg altså trykket “send” – så tak for sparket
Heidi
Hej
Jeg er i øjeblikket med i sofias circle og arbejder med min frygt for afvisning.Især på kærlighedsområdet har jeg frygtet afvisning rigtig meget. Så meget at jeg tilsidst byggede tykkere og tykkere mure rundt om mig selv, for at beskytte mig selv fra smerte.Det er jeg ved at gøre totalt op med..:) Det har jeg været et godt stykke tid og idag har jeg en kæreste og min frygt bliver konfronteret jævnligt. Men til min store glæde løber den ikke om hjørner med mig og får mig til at “flippe ud” eller at lukke mig i. Hvis jeg mærker det er på vej, trækker jeg vejret dybt, kigger ud på himlen(hvis det er muligt) og laver beroligende snak indeni..snakker rigtigt kærlighedsfyldt til mig selv..og så vælger jeg helt bevidst at gå ham i møde igen selvom jeg har maverumlen. Jeg deler også min inderste følelser med ham og invitere ham ind selvom jeg noengange er bange..Så lægger jeg mig ind til ham , mærker hans kærlige vibrationer og laver mere kærlig selvsnak. Det var hvad der lige kom..God Weekend..Tanja
Godt sagt Lars, vi kender det jo alle, der er jo nok et eller andet man frygter.
Kl er nu 01.47 og er lige på vej i seng, har lavet sushi og holdt foredrag for firmaet Proficon hele dagen, og imorgen står den på sushi og møde med Evy og James Sampson, om måske fælles foredrag mm. Face your fear, er mit motto, og jeg gør det tit. Er den type der bygger båden mens jeg sejler den, så nogen gange må man bare gå igang, også selvom det måske ikke er “perfekt” men det kan det jo blive undervejs.
Men jeg nyder dine små videoer, tror de er vigtige for alle, også dem der måske kender det, som en reminder.
Jeg kender især den med ikke at komme igang med det allervigtigste, jeg burde nok skrive en bog eller 2, men nu sidder jeg igen og skriver her (overspringshandling) og sådan skubber man jo nok nogle ting ud i fremtiden.
Min mit bedste råd er bare at gå igang, man skal ikke være så bange, som regel er et nej, det værste der sker, og så har man da prøvet.
Skulle du (Lars Pind) en dag komme forbi Randers, så kom forbi til en kop te (måske sushi, hvis det er fredag)
God weekend herfra, skal lige skylle lidt ris, og så venter en ny spændende dag.
MP
Hej Lars
Hvor skal jeg starte……
Jeg har ikke længere den store frygt, jeg kender mig selv og min hjerne ret godt. Jeg rejst meget, boet alene i forskellige lande, har omgået personer som jeg ikke kunne kommunikere med af sproglige årsager, dyrket kampsport på eliteplan, været tæt at gå ned med stress og startet virksomhed og meget mere.
Mvh.
Zoë
Tak for alle kommentarerne.
Til Heidi: Undskyld jeg prikkede. Eller ikke undskyld.
Til Zoë: Det lyder dejligt ikke at frygte noget mere. Jeg tænker: Kan det virkelig passe? Jeg aner det ikke. Jeg kender i sandhed ikke til et liv uden frygt selv.
Kh
//Lars
Hej Lars
Jeg synes ikke at jeg oplever den store frygt. De her negative stemmer eller bare stemme, som de fleste har i hovedet, de er bare væk. De stemmer jeg har handler mere om, hvad skal du nå i dag eller hvad er det næste der skal ske for at nå målet. Hvad er løsningen på denne forhindring, så du kan komme tættere på målet?
Lad mig fortælle dig en lille hemmelighed. Kampsporten Kendo som jeg engang dyrkede bliver brugt som børneopdragelse i Japan. Børnene starter typisk i 4 års alderen. Derudover træner det Japanske politi kendo hver dag, det er en del af deres arbejde. Nogle af de bedste i verdenen er politifolk. Grundet til at det japanske politi træner kendo er;
1. Du lære at tænke hurtigt
2. Du lære at handle, tænke og reagere rationelt i krise situationer
Lad mig komme med et eksempel. Første gang jeg var i Japan oplevede jeg et jordskælv en nat. Jeg sov på en futonmadras på gulvet, og jeg kunne mærke at det hele gyngede. Nu er jeg B-menneske, så jeg vågnede og tænkte, hvad sker der her, jeg mindes ikke at have drukket noget alkohol i aftenen. Jeg kunne høre at folk snakkede rundt på gangene, men jeg kunne ikke lige overskue det og lagde mig til at sove igen. Den næste dag kunne hotellet bekræfte, at der havde været et forholdsvis kraftigt jordskælv.
Jeg har lært at forberede eller håndtere min hjerne, hvis der sker noget uventet på godt og ondt.
Giver det mening?
Mvh.
Zoë
Hej Lars
Lige nu er jeg så sindssygt bange for at bruge 7000 kr på første semester af en uddannelse, der er supervigtig for min virksomhed – at jeg helt er ved at droppe ideen om overhovedet at lave en virksomhed!
Måske jeg bare skulle se at få overført de penge? Og så lade julefreden sænke sig, uden at tvivle på min idé.
Kristine