Jeg har set videoen om den nye iMac tre gange her til aften.
Det er en kæmpe inspiration til at gå ud og skabe produkter, som du i sandhed kan være stolt over. Produkter, der sætter nye standarder for kvalitet og innovation. Produkter, der flytter grænserne for hvor godt et produkt kan være, ad de dimensioner, der betyder noget for dig og dine kunder.
Hvis ikke dit produkt er i den klasse, så tænk over hvad der skulle til for at det kunne blive det.
Eller inden for hvilket område, du ville kunne skabe den slags produkter – hvis du ikke er det rette sted i dag.
PS. Jeg savner et godt ord for “great” på dansk. Mægtig, fantastisk, herlig, fremragende, betydelig og den slags fanger det ikke helt. Nogen bud?
