Kan man godt tillade sig ikke at aflytte sin telefonsvarer

af Lars Pind den 24. november 2009

I et interview i Viva forleden opdagede journalisten at Sofia Manning ikke aflytter sin telefonsvarer.

Get the Flash Player to see this player.

Hvad synes du? Kan man godt tillade sig det? Hvad gør du selv? Hvorfor? Skriv dit svar i kommentarerne herunder.

{ 28 kommentarer… læs dem nedenunder eller skriv en }

1 Christiane Vejlø 24. november 2009 kl. 16:31

Jeg har selv lige indført det på min egen telefonsvarer. Jeg har faktisk fået en del kommentarer på det. Men for mig er det ret befriende. Jeg føler dog stadig jeg bliver nød til at se det lidt an. Hvis kunder synes det er for underligt, så slår jeg den til igen.

2 Christine 24. november 2009 kl. 16:37

Jeg synes visst man kan tillade seg det. Men jeg ville så kanskje også si på telefonsvareren at om det er viktig, så send meg en sms eller en e-mail, hva nå en man foretrekker. Så kan man jo selv vurdere om hvor viktig beskjeden er.

3 Heidi 24. november 2009 kl. 16:41

Hej Lars.

Jeg vil give dig helt ret, selvfølgelig kan man tillade sig ikke at aflytte sin telefonsvarer, især hvis man gør som Sofia Manning og gør opmærksom på at man ikke gør det…
Men det er jo selvfølgelig vigtig at gøre opmærksom på det, så der ikke ligger en masse beskeder fra folk der venter på at man ringer tilbage. Man kan jo gøre helt som man selv har lyst til, så længe man gør det forståeligt for sine kunder. Personnligt har jeg faktisk, meget pudsigt, tænkt på den her kære telefonsvarer de sidste par dage, for jeg vil faktisk gerne have den slettet. Jeg vil meget hellere have at folk sender en mail eller en sms.
Ha en fortsat god dag.

Hilsen Heidi

4 Suzanne 24. november 2009 kl. 16:45

Hvad ideen i at have en telefonsvarer, hvis man ikke bruger den??

5 Louise 24. november 2009 kl. 16:49

JA! -det kan man bestemt tillade sig, hvis man gør opmærksom på det, når folk ringer til svareren.
Til gengæld synes jeg, at det er irriterende, at folk ikke tager tlf., når man ringer fra privat/ukendt nummer. Det kan hurtigt virke lidt arrogant, da ukendt nummer vil stå på displayet i mange sammenhænge – eksempelvist, hvis man ringer mobilt over skype eller ringer fra udlandet. Det går jo ikke, at udenlandske kunder ikke kan få fat i en pga. sådan en regel. Jeg mener, at man må tage telefonen, hvis man kan, og så bruge det som en øvelse i at sige fra, hvis de ukendte numre af og til har en avissælger el. lign. i den anden ende… :) )
/ Louise

6 Anders 24. november 2009 kl. 17:10

Der er SÅ meget ok! Og fantastisk at Sofia giver beskeden at hun ikke tjekker svaren. Fedt! Isoleret set er det jo mega bøvlet og skulle ringe tilbage til et nummer for at lytte til noget som mange gang er forældet.

7 Marianne 24. november 2009 kl. 18:03

Respekt for Sofia :-) Sålænge hun giver besked om, at hun ikke aflytter, er det mere end OK.

8 Joan 24. november 2009 kl. 18:54

Det er et middel til at få kunder. Men ikke på alle tider af døgnet. Der er også mange måder at sige tingene på. Man kan jo anvise hvordan og hvornår man så kan kontaktes. Høflighed koster jo ikke noget:o)

9 Anette Sand 24. november 2009 kl. 20:53

Selvfølgelig kan man tillade sig det – men man må også være opmærksom på, at man derved kan miste potentielle kunder. Måske kunder som ikke gider, at leverandøren alene sætter kommunikationsplatformen.

10 Nadja Kalnæs 24. november 2009 kl. 20:59

Jeg synes det er helt i orden. Jeg synes at man selv bestemmer hvor meget man ønsker at “passe” i løbet af en dag… når man har så mange forskellige digitale medier, arbejde, familie osv. der skal passes, så behøver man heller ikke at stå til regnskab på sin telefonsvarer.. Så GO GO – Sofia :-)

11 Lars Pind 24. november 2009 kl. 21:29

Til alle: Tusind tak for jeres mange kommentarer. Det er skønt at høre fra jer!

@Suzanne: Der er ingen idé i at have en telefonsvarer som man ikke bruger. Jeg vil helst undvære at den er der, men jeg ved ikke hvordan jeg slår den fra. Den kommer jo med et mobil-abonnement som standard.

@Louise: Ang. det med ukendte numre – der er jo også noget problematisk i at hvem som helst når som helst kan stjæle noget af din tid og opmærksomhed bare ved at ringe dit nummer op. Selvom det måske kun er 30 sekunder her og 30 sekunder dér, så er det stadig en afbrydelse og et irritationsmoment. Hvis folk fra udlandet skal have fat i én, så kan man jo aftale det per email, så det er ventet. Det duer selvfølgelig ikke i kundeservice hos et stort firma, men det er heller ikke det scenarie vi taler om.

Det er i øvrigt interessant, and man ganske enkelt ikke kan ringe til Google. Jeg tror ikke de har noget telefonnummer publiceret. Spørgsmålet er om man overhovedet kan skrive til dem per email? Det er ret specielt for så stort et firma.

@Anders: Præcis, telefonbeskeder er mega-bøvlet. Det var også dér at iPhonen havde en innovation, der hedder “Visual Voicemail”. Jeg har aldrig set den i funktion. Det lader ikke til at den er implementeret i Danmark – det er noget med at den kræver at mobilselskabet gør noget særligt. Men knaldgod idé, ellers, at man kan bladre beskederne igennem på sin skærm frem for en irriterende voice menu.

Apropos, så har Google Voice også en mulig løsning på problemet – den modtager beskeden og transkriberer den, og så kan du læse den i din indbakke i stedet!

@Joan: Hvis det at tage imod telefonbeskeder er et middel til at få kunder, så er det værd at overveje det, der hedder “take-away selling”. Det går i al sin enkelthed ud på at du gør det mere “besværligt” at blive kunde hos dig. Det gør det mere interessant at _blive_ kunde end hvis det er alt for nemt. Det er lidt mere kompliceret end dét, men det er grund-ideen.

Tak igen for de mange gode kommentarer!

//Lars

12 Tina 24. november 2009 kl. 22:22

Hej Lars,

Jeg oplever det tit som et valg, de dage hvor jeg er ude at undervise hele dagen, lytter jeg ikke eller hvis jeg har haft klienter hele dagen og sætter på lydløs.
Jeg ser det mere som en handling som personligt giver mig nærvær og fokus, det må da være mere værd, end at stresse over at hvad nu hvis en kunde har ringet, og hvis kontakten og kvaliteten er der, er det ikke om du står til rådighed 24/7, sålænge der er en email eller sms tilbud som alternativ. Det ligger også i god tråd med vores nye paradigme send intentionen ud og afvent hvad som sker. men der er vi nok ikke lige endnu. Super interessant debat, som jeg har nydt at læse kommentarer. KH Tina
Sjovt nok har jeg ikke mistet en kunde på det endnu,

13 gry jebsen 24. november 2009 kl. 22:22

Yes. Synes det er seriøst og acceptabelt. Man er ikke alltid disponibel, og må gerne selv bestemme hvordan man kontaktes. Selvsagt gjort på en respektabel facon.
Enkel – klar besked, ikke til at misforstå. Helt i orden.

14 Malene 24. november 2009 kl. 22:41

Selv hiver jeg fastnet-stikket ud, når jeg ikke gider ha` den ringer og forstyrrer. Samtidig sætter jeg mobilen på lydløs og aflytter tlf.svarer på den, når JEG gider.
Mht Sofian Mannings tlf.svarerbesked, som du beskriver den, tænker jeg, det kunne være en mulighed simpelthen at indtale, at der ikke kan lægges besked, men indtale hvordan man kan kontakte vedkommende, når nu den alligevel ikke aflyttes.
Så passer man på sin tid og har respekt for andre samtidig.
Mht at din tlf. ringer mens du er på videoen tænker jeg også, at man selv er herre over, hvor og hvornår man vil have den til at ringe – den kan sættes på lydløs eller slukkes, hvis man vil være i nuet og være fokuseret på det, man laver LIGE NU. Ens tid og liv mener jeg, man selv bestemmer over. Alt har selvfølgelig en konsekvens og så længe man har reflekteret over den (konsekvensen) og vælger bevidst ud fra, hvad der passer ind i den enkeltes liv lige her, er der vel ikke nogen der kan klandres :-)
Det kan godt være, jeg ville ændre mening, hvis jeg havde fået min egen virksomhed op at stå og havde brug for at servicere mine kunder, men så får du en anden melding til den tid :-)

Mange hilsner fra
Malene

15 Tania 24. november 2009 kl. 22:45

Hey,
selvfølgelig kan man det. Den der ringer op, reagerer vel kun fordi vi efterhånden forventer, at vi alle er tilgængelige hele tiden. Samtidig prikker det måske også til ens egen opfattelse af hvor vigtig man egentlig er – eller ikke :-) . Når det så er en som Sofia, der så klart melder ud, at du må ringe igen, hvis du vil hende noget, så sætter det vel tingene lidt ekstra i perspektiv.
Hurra for at være off-line (skriver hun kl. 21:44…..)!

16 Maria C 25. november 2009 kl. 10:14

Ja både og …fint med at give besked på svaren at man ikke aflytter den. Men måske en smule overdrevet ….!!
– så lad dog være med at tage telefonen hvis det ikke passer. Selv svare jeg kun hvis jeg har tid, lyst, et nr jeg kender. Så kan jeg altid aflytte bedskeden senere. evt ringe op eller sende en sms/mail….Læser hun/du/I så heller ikke jeres smsèr eller mail og hvad er forskellen….???

17 Gertie Mille 25. november 2009 kl. 11:42

Hej Lars og alle jer som læser med her,
Hvorfor har man overhovedet en telefonsvarer som siger, at man ikke aflytter den?
Ofte når jeg har lagt besked på en telefonsv. ringer personen op og siger, “jeg kan se du har ringet” men har ikke aflyttet den besked jeg lige omhyggeligt har brugt tid på!
Jeg har personligt valgt, slet ikke at have en telefonsv. Man bliver dermed nød til at forsøge at ringe igen, sende en sms eller mail.
fortsat god dag… telefonen ringer!

18 Torben Pind 25. november 2009 kl. 19:12

Fortæl Sofia, at hun kan indstille sin telefon, så der ikke er nogen telefonsvarer. Det sparer den der ringer for at høre på en overflødig besked. Og det sparer en minimal mængde CO2.

19 Vagn Møller 26. november 2009 kl. 09:14

Ja, selvfølgelig kan man da tillade sig det. Lige så vel som man kan tillade sig at vende ryggen til en person, der taler til en, og gå, hvis man har lyst til det – eller hvad !
Efter min mening er det hamrende uforskammet, og for mit vedkommende ville det være direkte uintelligent,, idet EN HVER henvendelse uanset hvordan den kommer kan være “noget med penge i”. Kort sagt, jeg lever af, at folk kan komme i kontakt med mig – og hvem saver bevidst den gren over, man selv sidder på.

20 Eila Schmidt 26. november 2009 kl. 16:42

Jeg er enig i mange af kommentarerne, især omkring det at have en tlf. svarer man ikke bruger – det er lidt som at åbne en dør man ikke vil have folk ind igennem. Jeg synes flg. prioritering er på sin plads:
1. Få fjernet tlf. svareren. Hvis det ikke kan lade sig gøre->
2. Sig på svareren at funktionen desværre ikke kan fjernes, men at den ikke bruges og giv så andre kontakt muligheder (hvis du vil kontaktes).

En tlf. svarer uden noget af ovenstående er noget forpligtende, men vi er jo alle frie til at gøre som vi selv synes.

21 Søren Stenderup 26. november 2009 kl. 18:31

Selvfølgelig skal du have en telefonsvarer. Men selve ideen at markedsfører sig med at man ikke har en telefonsvarer er da smart..

22 Helena 27. november 2009 kl. 11:11

Jeg lever i en ekstremt kundeorienteret virksomhed, hvor alle altid taler i telefon og gerne afbryder møder mm. for at tage telefonen – det kunne jo være en kunde med en potentiel ordre.
Jeg mener det er ekstremt vigtigt, at kunden skal kunne komme igennem og placere en ordre et sted.

Mange topchefer har gjort det samme som Sofia M i lang tid. De har direktionssekretærer som screener samtalerne til chefen – skulle man have været så heldig at være kommet igennem receptionen ;-)

Hvad man vælger at gøre som person, personlig branding eller (arbejds)prioritering, er selvfølgelig helt OK

Helena

23 Helena 27. november 2009 kl. 11:19

Læste lige du skrev om “take-away-selling”….spændende…

Kan godt lide tanken…

H*

24 Maj 27. november 2009 kl. 13:42

Ja, selvfølgelig kan man det. Selv slukker jeg mobil det meste af dagen og kigger om aftenen hvad der er af opkald og sms’er som skal svares på. Det siger min telefonsvarer også til dem der måtte ringe. Det giver en ro ikke altid at være tilgængelig for andre og desuden klarede man sig jo fint sådan for nogle år tilbag.
I starten var andre folks reaktion voldsom. De synes det var egoistisk og besværligt af mig. Nu har de vænnet sig til det og bliver i stedet glædeligt overrasket hvis jeg en sjælden gang tager den.

25 Gertie Mille 27. november 2009 kl. 16:50

Hej Lars, det er rimelig simpelt at afmelde sin telefonsvarer, kontakt dit selskab. kh GM

26 Lars Pind 27. november 2009 kl. 17:19

Tak for de mange opfordringer til at slå telefonsvaren fra ;)

Nu prøvede jeg igen at slå den fra via den her voice menu, og måtte opgive i frustration efter at have klikket rundt i noget tid. (Man skal virkelig holde hovedet koldt for at holde styr på hvor man er i hvilken menu – samtidig med at de taler langsomt nok til at min opmærksomhed går på vandring … funker ikke for mig.)

Så ringede jeg op til selskabet, og nu har Gunhild lovet mig, at den er slået fra :)

God weekend.

Kh
//Lars

27 Judi Lund finderup 2. december 2009 kl. 15:01

Åhh, hvor skønt. Jeg har just ændret min svarer. På den nye siger jeg venligt, at jeg ikke altid liiige får aflyttet min svarer, men at der er større chance for at jeg straks ser beskeden, hvis de sender en sms. Det virker!! Mange gange når jeg er på farten, har jeg ikke tid til at aflytte beskeder, men man kan hurtigt lige kaste et blik på en sms og se om det kan vente.
Ja, og så slipper man jo også for nye og ukendte numre :-)

28 Tina Pihl 27. december 2009 kl. 23:37

DET er da helt fint , selv at bestemme dagsordenen.

Høfligt kan vi blot informere om hvor/hvornår vi kan træffes, -Eller som en anden Pind skriver : “Slette muligheden for at lægge en besked” -meget kan gøres simpelt (Sofias ex kan virke lidt barnligt – men før jeg nævner det fra hjerte må jeg jo høre det selv)….Dog kan vi alle sidde midt i en superdårlig udbyder…hvor der må spises kameler over en kortere periode…Her mener jeg TDC’s bredsbånds telefoni, som ikke har styr på deres svarerfunktion …men det er en helt anden problematik..dog absolut alvorlig. At sælge Bredbånds telefoni og ikke have produktet super prøvekørt…så kunden er testpilot…og kundens kunde også bliver det…osv..Sofia kunne måske sidde i sådan en ? Kærligst Tina

Skriv en kommentar

Du kan bruge disse HTML tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Tidligere indlæg:

Nyere indlæg: