Sikkerhed og terrorisme

Published on 03/jan-2010 by in Debat

1

Jeg har stor respekt fro Bruce Schneier.

Han startede med at skrive om kryptologi og computer-sikkerhed på et meget teknisk niveau, inden det gik op for ham at sikkerhed på matematik-niveau er komplet ligegyldig uden at tænke sikkerhed på det sociale niveau også: Du kan have verdens bedste algoritmer, men det er fuldstændig ligegyldigt hvis enhver kan ringe op på telefonen, udgive sig for at være fra teknisk support, og få folk til at udlevere deres brugernavn og password.

Og siden har han bevæget sig endnu længere op til at skrive om sikkerhed på nationalt og internationalt niveau.

Hver gang der er et nyt terror-plot, som f.eks. her i juledagene, så ændrer man reglerne for at beskytte mod det seneste plot. Men det hjælper kun hvis man i ramme alvor tror på at terroristerne planlægger at bruge samme taktik næste gang. Og det gør de selvfølgelig ikke. Plus at tiltagene er hullede som en si.

Alt i alt er det en meget dyr affære, der har meget lille reel effekt, andet end at gå terroristernes ærinde, ved at få os til at indskrænke vores adfærd og tilnærme vores samfund politistater.

Det, der virker mod terrorisme, er usynligt: Det er godt gammeldags politi-arbejde: Efterforskning og infiltration.

Og det er problemet: Politikerne giver befolkningen vil have synlige tiltag, så de kan føle sig sikre, uden reelt at være det.

Læs Bruce Schneiers artikel om den seneste ballade efter juledagsforsøget. Det er et “must-read”. Nu. (Via DF.)

Leave a Reply

Login