jeg er vildt fascineret af Jamie Oliver’s Food Revolution, et TV-show, der kører på amerikansk TV lige nu, men ikke mindst et projekt, der virkelig har en higher purpose, en mission, der er større end bare Jamie selv og hans firma. Og det er noget, jeg virkelig virkelig tror på værdien af.
Min higher purpose er at udforske og praktisere og formidle en ny tilgang til entrepreneurship, som handler om at skabe noget i verden, som kun du kan skabe. Præcis som Jamie i øvrigt gør.
Noget af det, jeg finder endeløst fascinerende ved TV-serien er hvor meget modstand han møder. For sådan én som mig virker det fuldstændig oplagt, at mad lavet af friske, oprindelige råvarer er det sundeste og bedste, mest velsmagende, og det eneste rigtige. Men det er slet ikke den måde, dem der bor i byen ser på tingene.
Så selvom det er Jamie Fucking Oliver, der kommer her med et budskab, der er så oplagt, til en by og i et land, hvor de fleste dør af mad-relaterede sygdomme, så er folk skeptiske, negative, og har mest lyst til at han skal gå sin vej, holde sin kæft og lade dem være i fred.
Så hvis du synes du møder modstand og skal forklare for folk hvad du synes igen og igen, så er det værd at se den her TV-serie og indse, at det er bare en del af spillet. Hvis alle var enige med dig, så var der ikke noget arbejde at gøre.
Så hurra for alle dem, der er skeptiske og modstandere.
