0

Tirsdag den 6. december afholder jeg en live, fysisk zenbilling-dag i København, for første og eneste gang i 2011 (som du måske ved bor jeg normalt i San Francisco).

Nye kunder, mød op her

Fra 9.30-11.30 giver jeg en introduktion til og overblik over zenbilling til nye kunder:

  • Hvad kan det gøre for dig
  • Hvorfor er det garanteret lettere end det du har/ikke har i dag
  • Hvad er filosofien bag
  • Hvad kan det og hvad kan det ikke
  • Hvordan kommer du i gang med det samme

Og meget mere.

Det er gratis og mest til nye kunder, men “gamle” må også gerne være med – måske er der stadig noget at hente i at få et overblik og en samlet præsentation.

Og vi får besøg af Special Guest Maj Wismann, der står bag hits som Jeg elsker dig men er så træt af at skændes, Sådan får du flere blowjobs, OG får din kvinde til at elske dem., og ikke mindst Klub Kærlighed.

Maj vil fortælle om hvordan hun bruger zenbilling, hvad der har været det vigtigste for hende at opdage, og hvordan zenbilling har gjort det muligt og let for hende at skabe en online forretning.

Intensiv “clinic” om eftermiddagen

Det er en ubeskriveligt dejlig følelse, når man første gang mærker, “holy shit, jeg kan leve af det her”.

For mig kom det sidst i december 2008, da jeg lavede 89.946 kr på under en uge på at sælge Computerzen. Det var mit “holy shit moment”. Når det kan lade sig gøre, endda med en mailingliste på bare 140 modtagere, så kunne jeg love mig selv, at jeg i 2009 ikke ville sælge en eneste time som freelancer. Alle mine indtægter skulle komme fra produkt-salg. Og jeg skal love for at det lykkedes.

Min drøm for dig er, at hvis ikke du har haft det endnu, så får du dit “holy shit moment” rigtig snart.

Og hvis du har haft dit “holy shit moment”, så er det mit ønske at hjælpe dig endnu længere, og hjælpe dig til at konsolidere dig selv og din forretning endnu mere.

Det praktiske – og det upraktiske

Jeg har tænkt længe over hvad jeg allerbedst kan bidrage med for at du bliver så succesfuld med din online business som muligt.

Og det praktiske og det tekniske er selvfølgelig en del af det.

Men i virkeligheden er det praktiske og tekniske ret nemt, når man lige kommer over den her frygt for noget nyt og ukendt. Her er f.eks. hvad coach for hotel-branchen Helle Bisholm skrev til mig i sidste uge:

Jeg må bare komplimentere dig – det er sgu’ bare et fantastisk system, du her har udviklet – wow. Når selv jeg kan finde rundt, oprette produkter osv – så er det altså bare lige til at gå til – og det kan alle lære!

Det, der ofte sker er, at det tekniske og det praktiske bliver en bekvem undskyldning. Der er noget andet, der gør, at vi ikke får rykket – noget andet, som vi ubevidst er bange for, men som vores underbevidsthed helst ikke vil have at vi får øje på. Og så kører den i stedet en anden, mere konkret frygt frem, som en form for afledningsmanøvre.

Så derfor vil Clinic’en have fokus på tre områder:

  1. Hvad der i virkeligheden forhindrer dig i at have den succes online du drømmer om
  2. Hvordan du virkelig får dine produkter købt i stor stil, f.eks. gennem “product launches”
  3. Og så selvfølgelig det tekniske, praktiske, hands-on, tag-selv-din-computer-med-og-vi-løser-det-på-stedet, hvordan sammensætter du et produkt, hvordan optager du det, osv.

Altsammen krydret med historier fra mit eget liv, staldtips og insider-historier fra mig og andre eksperter, og ikke mindst de største “du-skulle-bare-vide” øjeblik fra nogle af de produkt-lanceringer, jeg selv har været involveret i.

Også til Clinic’en vil der være guest stars.

Maj Wismann vil dele generøst ud af sine guldkorn (jeg vil f.eks. gerne vide hvordan hun kommer op med sine fantastiske produkt-navne, og hvordan hun bruger Facebook i sin markedsføring).

Og vi får besøg af Janni Clausen, der er den hemmelige “behind-the-scenes” zenbilling-manager for mange af de største og mest synlige spillere på markedet. Hun vil dele ud af sine hemmeligheder – de små hemmelige fif, som hendes kunder er mest begejstrede for at opdage, og nogle af de fiduser hun kan for at gøre livet lettere for alle.

Ryk … og bliv rig

Som sagt er det det mentale, der er det vigtigste, så derfor vil jeg sørge for at du bliver klædt godt på inden vi mødes.

Det sker ved at du straks efter tilmelding får det første modul fra mit hit-produkt “Ryk og bliv rig”.

Det er et produkt, der dengang det var til salg kostede intet mindre end 10.000 kr ex moms for alle seks moduler. Du får det første gratis.

Jeg har besluttet at du skal have det, fordi jeg stadig får fantastisk feedback fra folk, når de hører det. De fleste fortæller at deres hjerne blev rykket tre-fire gear op!

Og modul 1 handler om Handling og resultater, hvilket er det absolut vigtigste og mest relevante for dig som zenbilling-kunde, for det handler om hvordan du overkommer frygt og inerti og indre stemme og hverdagens udfordringer og modstand – og får ting gjort. Kommer i mål.

Du vil blandt andet lære:

  • Hvorfor du ikke skal prøve at undgå fejl (de kan ligefrem være gode for dig)
  • Hvordan du kan skære din deadline ned fra 4 måneder til 2 uger
  • Hvordan du finder “GE”-punktet

Og meget andet.

For at vække din appetit er her hvad Mastermind-deltager Sille Schirmer skrev om Ryk og bliv rig:

“Jeg er super begejstret for ”Ryk og bliv rig” fordi Lars’ budskaber og selve formen inspirerer mig på flere forskellige planer. Dels oplever jeg en enorm lettelse ved at høre ham sætte ord på mange af de følelser og tanker, jeg selv har driblet med igennem snart 5 år som selvstændig. [..] Samtidig er der flere af hans gode tips og råd, som kan bruges direkte, og jeg er godt i gang med at realisere flere af dem i min egen forretning – og rykke BIG TIME.”

Skal du med? Tilmeld dig her

Formiddagen er gratis, men du skal tilmelde dig her

Clinic’en er ikke prissat efter værdi – var den det, ville den koster 3-4 gange så meget.

Den er i stedet prissat så alle kan være med, fordi mit oprigtige ønske er du bliver så succesfuld med din online business som muligt.

Så hele Clinic’en, inklusive guest stars og det første modul fra Ryk og bliv rig, koster kun 497 kr + moms. It’s a steal!

Og du tilmelder dig lige her

Jeg håber du vil være med, og jeg glæder mig til at lære dig og din business bedre at kende – det er en af de store glæder ved at udvikle zenbilling at møder så mange dygtige og skabende mennesker.

Mange kærlige hilsner

//Lars

PS. Hvis du er ny og skal med om formiddagen, men er i tvivl om eftermiddagen, så er mit råd: Tag eftermiddagen med. Du vil få så mange guldkorn med dig hjem, uanset om du ender med at bruge zenbilling til din forretning eller ej, at det så rigeligt er det værd. Og jeg kan ikke garantere at det er muligt at købe sig adgang på selve dagen.

PPS. Du får lige tilmeldingslinks igen:

Gratis zenbilling-intro fra 9.30 til 11.30

Clinic fra 12.30 til 16.30

Begge dele foregår på Frederiksberg. Nærmere adresse følger.

Leave a Reply

Login