Alt for tit holder vi vores energi tilbage. I “The Trick to Money is Having Some” fortæller Stuart Wilde at hemmeligheden bag at tjene penge (på en anstændig måde) er at smide energi ind i det, man laver.
Alt for ofte er de ting vi omgiver os med helt energiforladte, tømt for inspiration, mening, kærlighed, personlighed, liv, nærvær. Så når folk støder på noget, hvor de ting netop er tilstede, så lægger vi mærke til det. Men det er sådan at nærvær, energi, personlighed er, og vil altid være, en mangelvare, fordi det kræver det ypperste af mod og vilje og indsats for at gøre det – noget som alle har, men de færreste er villige til at give. Det kræver nemlig at vi tør risikere at blive kritiseret, at vi tør risikere at lave fejl, at vi tør vise os selv.
Men som børn bliver vi opdraget til at holde igen. Vi må ikke være for kloge, vi må ikke råbe for højt, vi må ikke stikke for meget ud, vi skal sidde stille og gøre som de voksne siger, vi må ikke tale igen. Vi skal også passe på ikke at stikke for meget ud fra flokken, ikke at støde nogen, ikke at tiltrække for meget opmærksomhed – opmærksomhed, der kan betyde at vi får tæv af nogen, der er større og stærkere end os selv.
Jeg kom til at tænke på Kernesund Millionøse her til morgen. Hold kæft hvor fik de mange tæv dengang. Men de holdt hovedet højt, samlede sig om sig selv, og fortsatte ufortrødent med at gøre, hvad de gjorde. Og på et tidspunkt glemte folk det, eller blev trætte af at synes de var nogle idioter. Livet går videre. Så farligt er det heller ikke.
Eller Jørgen Leth. Han kom ordentligt i uføre med hans bog “Det uperfekte menneske”, og trak sig tilbage i nogle år uden at lade høre fra sig. Og så et par år efter var han tilbage og kommentere Tour de France på TV2, og han sad på Casper Christensen’s nye talk show og diskuterede hvorvidt “kneppe” eller “knalde” er et bedre ord.
Bottom line: Det er ikke så farligt endda at blive kritiseret. Selv når du tror det er aller-værst, og nu er det helt sikkert slut, så går det over. Folk glemmer, folk kommer videre.
Så hvordan ville det se ud, hvis du gav alt hvad du overhovedet har i dig, uden at holde noget som helst tilbage? Uden at bekymre dig for hvad folk måtte tænke? Hvis du helt kunne slippe den tendens til at holde dig selv tilbage, der er blevet indkodet i din underbevidsthed gennem alle dine år som menneske indtil nu? Kan ud forestille dig hvordan det ville være? Kan du tillade dig selv at være på den måde? At give på den måde?
Husk på, at det ikke handler om dig. Hvis du skal kunne være noget for andre, hvis du skal kunne give den gave, du er her for at give, så nytter det ikke noget at du holder den igen fordi dit lille ego-selv er bange for hvad andre nu tænker. Det er i virkligheden selvisk at gøre. Det er at frarøve verden din gave.
Så forestil dig hvordan det ville være. Og leg med at gør det, næste gang du har en klient, kunde, skriver, arbejder, er i super-markedet, med familien, hvad du end gør. Og se hvad der sker.
Tanker, feedback, kommentarer? Vil så gerne høre fra dig!
Kærlige hilsner fra Californien
//Lars
