I sidste uge trådte Steve Jobs af som CEO for Apple.
Ikke en stor ændring på det ydre plan – Tim Cook har stået for driften gennem længere tid.
Men alligevel et meget stort og vigtigt symbolsk skridt.
Et skridt der har berørt mig og mange andre meget, fordi det klart signalerer at Steve Jobs er ved at være ved vejs ende.
Men det fik mig til at tænke over: Hvorfor er det, at Steve Jobs fascinerer os så meget?
Hvad er det ved ham, der gør at han har gjort business så spændende og cool?
Jeg tror forklaringen skal findes i de to historier, som vi stort set alle har kørende parallelt inde i hovedet.
Den ene historie siger, at man skal følge sit hjerte, gøre hvad der er sandt for én, kunne stå inde for de ting, man gør, lave arbejde af ordentlig kvalitet, kæle for detaljen, bruge tid på at gøre tingene ordentligt, og lave produkter, der gør verden til et bedre sted at være, produkter, der giver os et smil på læben, produkter, vi kan være stolte af. Og når man gør det, så burde man også blive belønnet af samfundet og markedet… Lad os kalde den for drømmerens historie.
Men her kommer den anden historie så ind.
Det er kynikerens historie, og den siger at sådan er verden desværre ikke indrettet. For at klare sig må man skære nogle hjørner, for folk er ikke villige til at betale for kvalitet. Billigt skrammel er hvad de efterspørger. Og alle de andre snyder jo også, så hvis ikke vi selv er villige til at snyde lidt, så kan vi ikke klare os i konkurrencen og så går vi under, og så er vi jo ikke til gavn for nogen. Man er også nødt til at manipulere og spille på frygt for at kunne klare sig, for de gør de andre også. Man kan heller ikke lave de produkter og ydelser, man selv gerne ville købe. Man er nødt til at sætte sig selv til side og bare lave hvad markedet efterspørger. Hvis man vil klare sig på det rå og brutale marked, er man nødt til at sælge sin sjæl, i hvert fald en lille smule. Det er ikke sådan det burde være, men det er sådan det er. Get over it!
Begge historier kører parallelt inde i vore hoveder. Nogen gange ser vi en historie i nyhederne om en virksomhed, som laver nogle fede produkter og spiller fair, og som også bliver belønnet for det. Det bekræfter “drømmerens” historie, og vi bliver glade, men også lidt triste, fordi historien som regel bliver præsenteret som noget unormalt og uholdbart, og subteksten er at lige om lidt kommer der nok et stort firma og spiser deres frokost, for selvfølgelig kan de ikke overleve på dén måde i en kold og kynisk verden.
Og sekundet efter kommer der en historie om bankdirektører der får udbetalt bonuser af de skattepenge, vi lige har givet dem i bankpakken, om korrupte politikere, eller om kapitalfonde der samvittighedsløst tømmer endnu et selskab for penge og efterlader tusindvis af medarbejdere uden et job. Og så bliver “kynikeren” atter en gang bekræftet. Det er trist, men det er sådan det er. Og vi kan rationalisere hvorfor vi ikke selv gør os mere umage end vi gør.
Jeg tror at én af grundene til at vi er så fascinerede af Steve Jobs og Apple og deres succes – ikke mindst efter de er blevet så store at de er et hårsbredde fra at være verdens største firma i verden overhovedet – er at de er beviset på at man kan lykkes ved at følge drømmerens historie.
De bliver oprejsningen på al den uret, vi ubevidst føler der er blevet gjort mod os gennem så mange år, hvor vi er blevet proppet med historier, der strider imod vores hjertes stemme.
Og det føles godt! 
Steve Jobs er beviset på at det ikke bare lønner sig at følge sin sandhed, men at det oven i købet kan være vejen til at vinde over alle dem, der går kynikerens vej.
Og dét er fandeme et budskab der er værd at fejre. Så det gør vi.
Og når man har kontakt med sin egen sandhed, så har man også adgang til den styrke, der skal til for at holde fast, også når der er modstand og det er svært.
Igennem årene har Steve Jobs holdt fast i sin vision og sine værdier, selvom der har været et kæmpe pres for at afvige dem.
Som John Sculley – den mand, der tilbage i 1985 var med til at smide Steve Jobs ud af Apple – for nylig har udtalt om Steve Jobs: “The same principles Steve is so rigorous about now are the identical ones he was using then. Now he’s a lot wiser and a better business executive.” Sandheden er den samme.
I mange år havde Mac en markedsandel på bare 5 Og uanset hvor gode deres computere var, så rykkede deres markedsandel sig ikke en tøddel. De fleste sagde at deres forretningsmodel med integreret hardware og software havde vist sig ikke at være bæredygtig i konkurrencen med Microsoft, hvor hardware og software er adskilt, men Steve Jobs holdt fast. Han nægtede at gå på kompromis med kvaliteten, og han kunne ikke garantere for kvaliteten på anden måde. Han troede på at deres model ville virke i et marked, hvor de ikke var oppe mod et monopol. Og med iPod’en fik han bevist det.
Her er et klip fra en presse-konference, hvor en journalist fra CNET spørger Steve Jobs om deres mål er at overtage PC’en i markedsandel.
Steve svarer:
“I’ll tell you what our goal is. Our goal is to make the best personal computers in the world, and to make products we are proud to sell, and would recommend to our family and friends. [...] I have to tell you there’s some stuff in our industry that we wouldn’t be proud to ship. That we wouldn’t be proud to recommend to our family and friends. And we can’t do it. We just can’t ship junk. There are thresholds we can’t cross because of who we are.”
Kynikeren vil sikkert sige at det er bare noget han siger til pressen, fordi det lyder godt. Det er hvad vi er vant til. Folk siger noget udadtil, men indadtil kommer sandheden frem. Ikke her.
There is no secret…
Og det fascinerende er netop, at hemmeligheden er at der ikke er nogen hemmelighed. Hemmeligheden er, at manden tør gå den vej, der er sand, og blive på den, selvom alt omkring ham skriger ham i hovedet at han tager fejl. Og hvem ved, måske han også kender kynikerens stemme indefra. Mon ikke han gør det? Og hvis han gør, så har han valgt ikke at følge den. Og det kræver mod. Der er ikke nogen hemmelighed. Det er “bare” at gøre hvad der er åbenlyst sandt, også når det er svært. Rigtig svært.
Men Steve Jobs bliver beviset på at det ikke bare kan lade sig gøre at tjene gode penge uden at sælge sin sjæl, men at når det bliver gjort rigtigt, så er det faktisk uovervindeligt.
Se på deres konkurrenter. De aner slet ikke hvordan de skal gribe det an, for de har forlængst afskåret dem selv fra deres sandhed, deres evne til sand innovation. Der er ingen, der har været i stand til at lave en værdig konkurrent til iPad’en, selv halvandet år efter den kom på markedet. Verdens største producent af PC’er, HP, har besluttet helt at forlade forretningsområdet med at producere PC’er og fokusere på enterprise services i stedet. Der er ingen, der kan konkurrere med iPhone på “profit share” – Apple sidder på under 5af markedet for mobil-telefoner, men indkasserer over 50af den samlede profit, der bliver genereret på det marked.
Undtagelse eller udvikling?
Så er Apple’s succes en undtagelse, eller er det et udtryk for en udvikling?
Efter min opfattelse er det en udvikling, der ikke er til at stoppe.
Jeg tror ikke det er tilfældigt at Apple er vokset eksplosivt de seneste år. Jeg tror at verden mere og mere har fået øjnene op for, og mere og mere kræver, at de produkter, vi konsumerer, lever op til en højere standard.
Internettet sparker i høj grad til dén udvikling. Nyheder om fantastiske (og elendige) produkter kan sprede sig lynhurtigt, og vi lader os ikke spise af med crap, ganske enkelt fordi vi er bedre informerede.
For mig at se er det et spørgsmål om at den rene, sande energi taler til os. Den taler til os gennem renheden. Sandheden. Klarheden. Troværdigheden. Enkelheden.
Når folk har fat i deres sandhed, som udspringer af hjertet og intuitionen, og som Steve Jobs så smukt taler om i sin Stanford Commencement Address fra 2005 (transkription), så kan vi andre mærke det, og så responderer vi. Vi føler os tiltrukket af det, fordi vi kan fornemme energien bag det. Ikke i metafysisk forstand, men i helt konkret forstand. Vi kan mærke at “der er nogen hjemme”, og det gør os trygge, og vi higer efter det.
Vi skal ikke længere skabe produkter, ud fra hvad “markedet” efterspørger. Måden man skaber magiske produkter på er ikke ved at spørge folk, hvad de har brug for, hvad de ønsker. Der var ingen, der havde bedt om Twitter før det fandtes. Der var stort set ingen, der efterspurgte søgemaskiner, da Google kom på banen. Magiske produkter opstår, når vi får opfyldt et behov, vi ikke vidste, vi havde. Det kræver at vi sanser indad, mærker hvad der er sandt for os selv, og finder styrken og modet til at forfølge det, også selvom folk omkring os siger noget andet.
Det betyder ikke at vi skal være naive omkring det. Selvfølgelig skal vi være bevidste om hvor mange andre, der har det samme behov. Hvordan vi kan producere det og få produktet ud til vores marked. Hvordan det passer ind med hvad der ellers er på markedet. Den praktiske virkelighed som det her produkt skal indgå i.
Men kilden til skabelsen af produktet kommer fra hjertet, fra intuitionen, fra sansningen – ikke fra markedsundersøgelser og analyser, ikke fra hovedet.
Vi skal skabe produkter, der klinger sandt, produkter der kommer fra kilden. Når vi gør det, har vi muligheden for at tiltrække dem, der svinger på samme frekvens, dem, der er tiltrukket af den samme kilde. Derved kan vi samle et publikum, der har en vis indre sammenhængskraft, et fællesskab. Og så vil de også trække os mere i samme retning, når vi spørger dem om deres mening – hvad vi selvfølgelig stadig skal.
Og når jeg siger “kilden”, så mener jeg ikke at his Steveness sidder i lotus-stilling med røgelse og spørger guderne hvordan farven på SMS-knappen på iPhonen skal være. Men at han er bevidst om at han ikke skal tænke sig til svaret, men mærke efter hvad der føles rigtigt. For vi har adgang til en så meget større skaberkraft, når bare vi tør inddrage den.
Og tiden er til at inddrage den nu. Vi har ikke tid til at vente.
Vil du være med?
Det håber jeg.
I mellemtiden: Husk at skrive til mig!
Har Steve Jobs inspireret dig i DIT liv?
Kan du huske hvornår DU opdagede Apple og deres produkter og hvordan de føles?
Hvad er DIN sandhed?
