For tre år siden sad jeg på en strand i Indien og var ved at starte et firma – Dusørjob – sammen med to andre gutter (der begge hed Jesper!).
Og jeg sad og læste i en selvudviklingsbog, og overvejede at tage en coachuddannelse, og jeg tænkte ved mig selv:
“Når jeg får succes med det her Dusørjob, så vil jeg gøre noget ved formidlingen af selvudvikling, så det bliver mere appetitligt for sådan én som mig.”
Og så tænkte jeg:
“Hm, måske jeg skulle gøre det nu, og ikke vente til jeg får succes med det andet!”
Fast-forward til sommer 2010, og her sidder jeg fandeme igen.
Det, jeg i virkeligheden vil er, at formidle selvudvikling på en ligefrem, ærlig og vedkommende måde, uden gimmicks og fluff og behov for at købe ind i en kult. På engelsk til et globalt marked.
Det, jeg laver, er at sælge viden om markedsføring og online kursusvirksomhed. På dansk til et dansk marked.
D’oh!
Jeg skrev oven i købet om det i april måned sidste år, da vi lancerede Sofia’s Circle, hvor vi lagde ud med en video om Sofia’s bror, der døde, og mindede os alle om at vi skal bruge livet på det, vi i virkeligheden vil, mens vi har det.
Hvor fattesvag kan man være?
Temmelig fattesvag, åbenbart.
Der er en skøn bog, der hedder The War of Art, der taler om “The Resistance”. Det er en bog, jeg giver til deltagerne på min Mastermind i starten af forløbet, fordi pointen er så vigtig.
“The Resistance” (modstanden) er vores krybdyr-hjerne, der er bange for forandringer, bange for at tage chancer. Og den er rigtig dygtig til at gøre alle mulige ting for at få dig til at holde dig hvor du er. Den er listig, er den. Den får dig til at komme med undskyldninger, bortforklaringer, sygdomme, og mest af alt, rationaliseringer. “Jamen jeg er jo nødt til at tjene nogle penge først.” “Jamen, man kan jo ikke bare kaste sig ud i det uden sikkerhedsnet.” “Jamen jeg er nødt til at læse 30 bøger og tage på 15 kurser til, før jeg er klar.”
Bullshit!
Kig dig selv i spejlet. Helt seriøst. Gå hen til spejlet på badeværelset eller i gangen eller i klædeskabet, eller hvor du nu har et spejl. Se dig selv ind i øjnene. Og spørg:
“Hvis i dag var den sidste dag i mit liv, ville jeg så stadig gøre det, jeg har tænkt mig at gøre i dag?”
“Er det jeg gør her det, jeg virkelig, virkelig vil bruge mit liv på?”
De fleste af os gør ting, fordi vi tror det fører os til det, vi (tror vi) vil. Præcis som du hørte mig sige for 3 et halvt år siden:
“Når først jeg får succes med Dusørjob, så har jeg tiden og pengene til at lave det her selvudvikilngs-noget, som jeg egentlig gerne vil.”
Problem nr. 1:
Hvad hvis du ikke får succes med dit Dusørjob i første hug? Er du villig til at blive ved og ved med det, du ikke virkelig vil, i håb om at succesen kommer, så du kan komme til at lave det, du virkelig vil?
Problem nr. 2:
Hvad hvis det viser sig at du ikke i virkeligheden vil den her ting, som du tror, du vil? Det er bare en drøm, en illusion. Du vil drømmen, men ikke virkeligheden.
Så kan du gå et helt liv og drømme om det, uden at vide, at det var en illusion. Og måske den sande drøm ligger et sted ligefor og venter på dig? Men du fandt aldrig ud af det, fordi du jagtede en fantom-drøm.
Tro ikke, at det ikke sker. Det kunne også ske for dig.
Så brug sommeren her på at tænke over hvad du virkelig, virkelig vil, og om det, du laver i dag, nu også er det.
Hvis ikke, så er det tid til en ærlig snak med dig selv.
Og her er et clue: At finde din sande drøm, passion, din livsbane, som Paolo Coelho ville kalde den, er en opdagelsesrejse. Det er ikke noget, du finder på, og prøver at puste liv i.
“If you haven’t found it yet, keep looking and don’t settle. As with all matters of the heart, you’ll know it when you find it.” (Steve Jobs)
God sommer!
Kærligst
//Lars
Nye kommentarer