Det lyder utrolig simplistisk, men det sker så tit.

Giv mig din feedback – hvornår har du selv oplevet det med dig selv eller andre?

Hvad gør du for at være så produktiv som muligt? Hvor god er du til det?

Hvad er det der mest stjæler din tid og fucker dine fine intentioner op?

Fortæl mig og de andre om det i kommentarerne!

Hvad synes du? Kan man godt tillade sig det? Hvad gør du selv? Hvorfor? Skriv dit svar i kommentarerne herunder.

Der er en vigtig distinktion, jeg gerne vil gøre i den forbindelse.

Indsats og hårdt arbejde er naturligt og sundt og godt.

De fleste af os er fra naturens hånd dovne, og har oftest mest lyst til at ligge på sofaen og snacke og blive underholdt, og det er en god og sund og nødvendig ting at arbejde imod den tendens.

Men når hårdt arbejde bliver kombineret med negative følelser og en form for desparation, så krydser det en grænse, og bliver usundt.

Når folk får stress, så siger vi tit, at de skal slappe af og tage den med ro og ikke arbejde så hårdt.

Og det er også et udmærket første skridt.

Men årsagen til at folk får stress er ikke omfanget af arbejdet. Det er de følelser, vi omgiver det med.

Hvis arbejdet er en kamp, omgivet af desperation, frygt, og andre negative følelser, så udvikler det sig til stress. Og ikke nok med det, vi træffer dårlige beslutninger, vi er ikke særlig effektive, og var har det skidt. Det fører ikke noget godt med sig at kæmpe.

Så tricket er at knokle med et smil.

Find det arbejde, der giver dig glæde.

Og find den måde at arbejde på, der fungerer bedst for dig.

Og gi’ den så gas!

Inspireret af både 37signals og Ryan Carson har jeg indført en 4-dages arbejdsuge. Jeg holder fri hver fredag.

I sidste uge var jeg på kursus i USA, så der kunne jeg ikke tage en fridag. Derfor har jeg to fridage i denne uge.

Formålet er at have mere tid til restitution og til at læse og tænke og reflektere og drømme og komme i kontakt med mig selv og min intuition.

På min tur talte jeg med Rich Schefren, en “internet marketing guru”, som fortalte om hvordan han går fra kontoret hver dag kl. 12. Hvis han har rigtig meget at lave, så møder han kl. 6, men han går stadig kl. 12. Resten af dagen slapper han af eller leger med sine børn eller han læser eller skriver.

Det er en anden model. Nu prøver jeg 4-dages-modellen for en stund, og ser hvordan det fungere. Så kan det være jeg prøver kl. 12-modellen for en stund.

Hvad er dine usædvanlige arbejdsvaner?

Billede taget af alexindigo

Der er tit en masse udenomsting, som man bilder sig ind er nødvendige, men som slet ikke er det i virkeligheden: Hvis nogen satte en pistol for tindingen af dig, og sagde “Du SKAL lancere det her produkt inden for de næste 14 dage”, kunne du så gøre? Selvfølgelig kunne ud det!

Så gør det!

Billede taget af Hryck.

Det er nemlig ofte den store hurdle for at få noget fra hånden. På vores to-do liste står blot en stor post som “Lav PR for projekt XYZ”. Men det er alt for ukonkret. Der skal stå noget i retning af “Ring til X og hør om Y”. Ikke kontakt. Ring. Eller E-mail. Og der skal stå hvad du skal tale om eller gøre med vedkommende.

Så snart opgaverne er brudt ned i helt konkrete del-opgaver, er den største forhindring for at få tingene gjort fejet af banen.

Billede taget af koalazymonkey

Stæl min tid, og jeg kan ikke erstatte den igen, nogensinde, uanset hvad jeg gør eller hvor mange penge jeg har.

Derfor: Sæt højere pris på din tid end på penge. Vogt over din tid med største ildhu.

Menneskets natur er at være trægt, blive hvor det er, holde sig til det kendte og trygge. Det var godt dengang på savannen for titusinder af år siden. Det er ikke så godt i dag.

Men faren er, at det kommer til at få en negativ vinkel. At vi bliver irriterede på os selv, når vi ikke rykker. At vi slår os selv i hovedet, når vi en enkelt dag slet ikke kan komme i gear. For den tendens til selv-kritik og negativ indre dialog har vi alle med os fra barnsben, og den fører ikke noget godt med sig. Den bringer os fjernere fra vores egentlige mål.

Så måler et med andre ord at sparke os selv i røven uden at slå os selv i hovedet.

For tiden er jeg på en uopholdelig mission for at uddelegere eller outsource alt hvad jeg kan. Alt hvad der ikke ligger inden for de få ting, jeg gør bedre end nogen anden. Det er en af hemmelighederne bag ekstrem succes – at indrette dig så du kun gør det du er bedst tilenten ved at uddelegere eller at eliminere.

(Undtagen når du holder fri – der gør du kun ting, du har lyst til, eller som er gode for dig.)

Hvad kan uddelegeres? Alt muligt! Indkøb. Græsslåning og havepleje. Børnepasning. Madlavning. Tøjvask. Programmering. Design. PR. Kattepleje. Over hele linjen.

Og der er ingen grund til at have nogen som helst skrupler. Der er for eksempel mange, der forarges lidt over at se folk uddelegere indkøb eller børnepasning, men det skal du ikke lade dig påvirke det mindste af. Se på dem og deres grad af succes – og tillæg derers “råd” den værdi, det fortjener.

Men uddelegering er ret besværligt. Man skal finde folk. Man skal motivere og holde på dem. Man skal fortælle præcis hvordan det skal gøres. Man skal checke op på det udførte arbejde og korrigere. Så en uddelegering betyder ikke at der ikke er noget, der skal gøres. Det kræver også en indsats.

Men uddelegering er et skill, der skal læres. Så i starten sparer du måske ikke det store i tid på det, men efterhånden som du får træning med det bliver du også bedre til det. Så det er bare om at komme i gang!