Lars Pind

Jeg har nu observeret et mønster en del gange, både hos mig selv og hos adskillige andre. Det starter med en længere periode med frustration og utilfredshed, hvor der ikke rigtig sker noget, man kommer ikke fremad. Og så kommer der pludselig et gennembrud.

Og her er cluet: Gennembruddet kommer altid efter at jeg har identificeret og konfronteret en frygt. Det viser sig at den frygt, som jeg ikke var bevidst om, var “proppen”, der holdt mig tilbage, og så snart den er væk, så kommer der hul igennem igen.

Se med her:

Har du selv oplevet tilsvarende? Hvad gør du?

Continue Reading

Nu skrev jeg i går om Cirque du Soleil, og hvordan hårdt arbejde er en vej frem.

Der er en vigtig distinktion, jeg gerne vil gøre i den forbindelse.

Indsats og hårdt arbejde er naturligt og sundt og godt.

De fleste af os er fra naturens hånd dovne, og har oftest mest lyst til at ligge på sofaen og snacke og blive underholdt, og det er en god og sund og nødvendig ting at arbejde imod den tendens.

Men når hårdt arbejde bliver kombineret med negative følelser og en form for desparation, så krydser det en grænse, og bliver usundt.

Når folk får stress, så siger vi tit, at de skal slappe af og tage den med ro og ikke arbejde så hårdt.

Og det er også et udmærket første skridt.

Men årsagen til at folk får stress er ikke omfanget af arbejdet. Det er de følelser, vi omgiver det med.

Hvis arbejdet er en kamp, omgivet af desperation, frygt, og andre negative følelser, så udvikler det sig til stress. Og ikke nok med det, vi træffer dårlige beslutninger, vi er ikke særlig effektive, og var har det skidt. Det fører ikke noget godt med sig at kæmpe.

Så tricket er at knokle med et smil.

Find det arbejde, der giver dig glæde.

Og find den måde at arbejde på, der fungerer bedst for dig.

Og gi’ den så gas!

Continue Reading

[...]

Continue Reading