Nu har jeg smalet dem alle i et let e-kursus, hvor du får én tilsendt hver uge, i 11 uger, helt gratis.

Hvis du har lyst til det, så klik ind her og skriv dig op med det samme.

Jeg kan sige at folk har været vilde med dem – jeg har fået rigtig mange positive tilbagemeldinger på dem.

Prøv det – helt gratis

Det lyder utrolig simplistisk, men det sker så tit.

Giv mig din feedback – hvornår har du selv oplevet det med dig selv eller andre?

Hvad gør du for at være så produktiv som muligt? Hvor god er du til det?

Hvad er det der mest stjæler din tid og fucker dine fine intentioner op?

Fortæl mig og de andre om det i kommentarerne!

Hvad synes du? Kan man godt tillade sig det? Hvad gør du selv? Hvorfor? Skriv dit svar i kommentarerne herunder.

Glem det med Holocaust og 9/11 – jeg ved ikke hvad han refererer til.

Men den anden halvdel? “Steffen Brandt er en pest, der på en eller anden måde har spredt sig i DK, Han er en talentløs lille bums..”

Wow!

For mig har Steffen Brandt været en helt hele mit liv. Hans beherskelse af det danske sprog på en overlegen og samtidig ukrukket og ligefrem måde er for mig ikke overgået af nogen, pånær måske Dan Turrèll.

Men selvom man ikke har det helt på samme måde med ham som mig, så synes jeg det er at strække den at kalde ham en talentløs bums og en pset. Det er der vist ikke rent objektivt set dækning for.

Pointen er, at uanset hvor god du er, så vil der være idioter, der langer ud efter dig, og gør det offentligt. Og jo mere succesfuld og jo mere kendt og udbredt du bliver, jo mere vil det være tilfældet.

Det kræver en vis tykhudethed ikke at lade det påvirke én.

Bare så du er forberedt og véd, at det ikke har noget med dig at gøre. Det er universelt.

Men kan også være dødsensfarlig. Den kan knække halsen på dig, hvis ikke du passer på.

Hvorfor? Hvordan?

Se svaret videoen her – og husk at skrive en kommentar til mig med dine tanker.

Har du oplevet de her ups and downs fra ubegrundet optimisme? Gør du det stadig fra tid til anden? Fortæl om dine egne erfaringer i kommentarerne her.

Men så fandt jeg ud af, at det at gå rundt med kontanter gør at jeg føler mig rig, og det programmerer min underbevidsthed til at føle sig rig og se muligheder for at blive endnu rigere (“the rich get richer,” som man siger).

Så nu går jeg som regel rundt med 2-3.000 kroner på mig. Og jeg har pengesedler liggende i skuffen og rundt omkring, så jeg hele tiden ser dem.

Hvorfor ikke?

Det kunne jo være der var noget, du ville købe, ikke?

Hvem af de to (Løkke og Fogh) tror du arbejder mest målrettet, systematisk? Hvem tror du er bedst forberedt? Hvem af de to tror du går hjem fra festen kl. 22 uden at have drukket alkohol, så han kan stå tidligt op næste morgen og løbe en tur og læse, studere, arbejde?

Right. Det er en populær myte, at man kan opnå succes overnight ved at være heldig og ramme en tidsånd eller lave et eller andet genialt nyt. Og det kan selvfølgelig lade sig gøre til en vis udstrækning. Men den langt mere sikre vej til succes – ikke mindst den langtidsholdbare slags – er at arbejde systematisk, flittigt, og målrettet på det. Ingen hemmeligheder dér.

Det, der imponerede mig var, at de havde gemt de to varer, jeg havde lagt i indkøbskurven før sommerferien, dvs. over en måned tidligere. De lå der stadig.

En plæneklipper og en grillbørste. Nu de var der, så lod jeg dem ligge og købte dem. Ellers havde jeg glemt det igen, og så havde de gået glip af en omsætning på 1.000 kroner.

Jeg bliver gang på gang overrasket over hvor tit danske netbutikker tømmer indkøbskurven. Nogen glemmer dine varer, hvis du ikke har været aktiv i 15 minutter. Andre tømmer den når du lukker browseren.

Hvorfor i alverden skulle man dog nogensinde tømme den? Hvis et kunde-emne har gjort sig den umage at finde nogle varer frem, som de er interesserede i – hvilket tit kan kræve en hel del tid og energi – så vis dog det hensyn og den forretningssans at huske på dem for det rare menneske – det kunne jo være, de fik lyst til at give dig nogle af deres penge!

Richard Davidson taler om “pre-goal attainment positive affect” og “post-goal attainment positive affect”. Den første er det, der giver dig glæde bare du bevæger dig hen imod et mål.

Den anden føles som tilfredshed, en kortvarig følelse af lettelse.

Specielt når der er mange ting undervejs, der antyder at målet nok bliver nået. Jeg kan huske da min kone fik sin kandidatgrad (jeg har lykkeligvis aldrig spildt min tid på den slags). Først afleverer man specialet. Så får man et brev om forhåndsgodkendelse. Så får man et brev om en karakter. Og så får man et brev om at man har fået sin grad. Resultatet er, at der ikke er noget øjeblik, hvor man kan nyde den fulde glæde over at have opnået sit mål.

Anderledes god dramaturgi er der i Oscar-uddelingerne. Her bliver en kuvert åbnet, og først i dét øjeblik er vinderen udnævnt. (De nominerede ved selvfølgelig godt på forhånd at de er nomineret, men der er stadig et moment af overraskelse, som kan udløse spontan glæde.)

Det er derfor at det er ekstra vigtigt som iværksætter at gøre to ting:

Dels skal du nyde processen undervejs. Sørg for at arbejde på den mest optimale måde, hvor du får hvile og restituering, løbet og motioneret, spist ordentligt, og sørget for at være fuldt tilstede i arbejdet og livet.

Dels skal du sørge for at fejre. Når mål bliver opnået drypvis, som de meget ofte gør (du véd godt med stor sandsynlighed at du får den kunde før det sker, og der er sikkert en mundtlig aftale før der er underskrift på et stykke papir, osv.), så er det ekstra vigtigt at skabe dine egne fejringer, så du kan få den her “post-goal attainment positive affect” til at sætte ind.