Gør noget fantastisk

Der er en overflod af produkter og alt for mange budskaber.

Find ind til hvem du er og hvad du står for.
Vis os det på en begavet og engagerende måde.

Skab lidt røre. Gør noget fantastisk.

En helt ny måde at markedsføre på

Struktur, retning og bevægelse

Udfordring, motivation, viden og inspiration

Hvad er Mastermind 2.0?

Lars Pind

Ud over at være et forløb med kun 9 deltagere over 5 måneder, hvor du udvikler dig selv og din forretning intenst, er det også:

  • Et laboratorium
  • et supermarked
  • og et anker

Hvordan det? Lad mig forklare…

Et laboratorium

Mastermind handler ikke om at følge de her 5 trin, så er du garanteret succes med et eller andet.

Det handler om at udleve din “kunst” som forretning.

Hvad er din kunst? Det er det arbejde, du er her for at udføre. Det, som kun du kan gøre. Det, som er dig.

Tag en iværksætter som Claus Meyer. Hans kunst er en passion for at gøre mad og god smag tilgængeligt for mange mennesker, og den passion lyser ud af hver en celle i hans krop. Al hans forretning tager udgangspunkt i hans kunst.

Det er dét, jeg mener at udleve din kunst som forretning.

Sagen er, at når din forretning er din kunst, så kan du ikke bare passe den ned i en formel eller en skabelon. Så er det mere en opdagelsesrejse. Hvad går den ud på? Hvad vil den? Hvad har den brug for? Hvordan connecter den med andre mennesker?

Det er stadig en forretning, og der er stadig masser af teknikker og strategier og metoder. Men de er alle sammen underordnet din grundlæggende vision. Din kunst.

Og derfor er Mastermind et laboratorium, hvor vi sammen udforsker hvad kunst har brug for, og hvor vi forsøger at skabe de bedste betingelser for at den kan udfolde sig.

Et supermarked

Og derfor er det også et supermarked og ikke en fabrik.

På hylderne i supermarkedet finder du alle mulige strategier og metoder og tiltag, fra det mest bløde og sansende og energetiske, ned til det mest nitty-gritty tekniske og taktiske og HTML-koder og conversion rates og whatnot.

Og så kan vi i samarbejde finde frem til de varer på hylderne, som din kunst har brug for. Men det er med udgangspunkt i din kunst, ikke med udgangspunkt i en model eller en formel eller et blueprint.

Et anker

Hvis du ikke allerede har udlevet din kunst som forretning, så er det nok fordi du har noget i dit bevidsthedsmøblement, der trækker i den anden retning. Det har langt de fleste af os. Hvorfor tror ud ellers der er så få iværksættere?

Det er jeg om nogen bevidst om, efter at jeg gentagne gange har “glemt” min kunst selv. Og derfor er Mastermind 2.0 også et anker, som hjælper dig med at holde fast i kunsten, i visionen, og i visheden om at det kan lade sig gøre, også når det ser sort ud.

Problemet er, at det tit kommer snigende. Først lidt. “Arh, jeg skal jo også (fyld selv ud)”. Så lidt mere. Pludselig har du glemt hvad det var, du egentlig havde gang i.

Mastermind er din forsikring mod at det sker.

Hvad får du i Mastermind 2.0?

5 fysiske møder i København

Vi mødes fem hverdage fra 9.30 til 16 med en måneds mellemrum.

Om formiddagen kommer jeg med frisk viden, inspiration, motivation, worksheets, udfordringer, og indsigt.
Jeg gi'r alt hvad jeg har, og lidt til.

Om eftermiddagen er der sparring, hvor du får input fra alle de andre i gruppen til hvordan din forretning kan blive mere skarp, spændende, engagerende - og ikke mindst fantastisk!

Hard-core telekursus i Markedsføring 2.0

Det tunge vidensmæssige fundament for Mastermind'en bliver leveret som et tele-kursus, der kører sideløbende med de fysiske møder. De fysiske møder bruger vi til at gå i dialog om stoffet og finde ud af hvordan vi applicerer det på netop dig og din forretning.

Du vil lære:

  • At skabe ideer og historier, som folk har lyst til at sprede
  • At ændre spillereglerne, så valget er mellem dig og alle de andre
  • De 12 forskellige måder, du kan udfordre markedet på
Buddy-ordning

Det er ikke let, at arbejde på den her måde. Men det er det værd. Du bliver sat sammen med en buddy, som holder dig til ilden, og som du kan sparre med en gang om ugen hele vejen igennem de 5 måneder. Det giver dig fremdrift.

Fan-fucking-tastisk mad

God og effektiv mentoring og sparring handler om at lære hinanden at kende og lade maskerne falde lidt til side. Derfor laver vi frokosten sammen til alle møderne. Og vi slutter forløbet af med en fest-middag, som vi også selv laver, hjemme i mit køkken, i det medie-omtalte haveforeningshus. Min erfaring har vist at det er en den mest naturlige måde at komme derhen hvor vi kan bruge hinanden bedst muligt.

Hvad får du ud af det?

Cut the crap og kom til sagen

Sammen finder vi ind til det, der virker. Vi får defineret din kerne, dit standpunkt, din udfordring, din strategi, og så fører vi den ud i livet og følger den til dørs.

Din tid er nu. Der er ingen grund til at vente.

En helt ny måde at tænke markedsføring på

Effektiv markedsføring anno 2010 handler om at stå for noget, skabe noget bemærkelsesværdigt, komme op med overraskende ideer, der engagerer og motiverer folk til at sprede budskabet til deres venner. Og når de gør det, er du stolt og glad.

Struktur, retning og bevægelse

Denne måde at markedsføre på er ikke let. Det er hårdt arbejde. Det er arbejde, der involverer hele dig og alt hvad du står for. Mastermind'en giver dig et forum til at vende alle dine overvejelser med andre, der står det samme sted, til at stille spørgsmål, til at motivere dig til at få gjort hvad der skal til - og til at fejre, når det lykkes.

Kom ud af busken

Mange af os vil helst putte os lidt, holde os lidt tilbage, se hvad de andre gør først. Det er en rigtig dårlig idé i den her form for markedsføring. Dér handler det om at stå frem og stå ved dig selv. Derfor skal vi alle ud af busken, og én af de bedste måder er at lave og indtage et måltid mad sammen. Bare vent og se.

Lars Pind siger:
Lars Pind
Tager udgangspunkt i dér hvor du er…

Du vil lære en helt ny, struktureret, overraskende, befriende måde at tænke din forretning og din markedsføring på. Men det betyder ikke at du skal smide alt på gulvet og starte forfra. Slet ikke.

Start dér hvor du er, og få tænkt over hvad du vil og hvad du står for på en langt sjovere og mere effektiv måde end du hidtil har gjort, og så vil brikkerne begynde at falde på plads for dig.

Sig f**k til “blueprints” og 7-trins-metoder…

De store succes'er bliver skabt af folk, der bryder med reglerne. Derfor er der ultimativt ingen enkle regler, du bare kan følge, for at blive rig og succesful (og fuck i øvrigt rig og succesful - fokusér på at skabe noget fantastisk, så kommer rig og succesfuld næsten af sig selv).

Men der er en systematik i hvordan andre har brudt reglerne i deres brancher før dig, og dem kan du lære af og lade dig inspirere af. Men nogen enkel 7-trins blueprint formel bliver det aldrig. Det er hårdt arbejde og masser af kreativitet, inspiration og soul-searching.

Tini Owild

“Har du brug for at få nye perspektiver, vinkler og input til dine forretningsideer, og ikke mindst til at få det ud over rampen og gjort til virkelighed, så er Lars' Mastermind The place to be. Men vær parat til at rykke og sparke røv.”

Tini Owild
Stylelist og indehaver af en stylist-uddannelse

Helle Bisholm

“Lars er hurtig og sprængfyldt med nye ideer, men også dyb, eftertænksom og autentisk. Jeg fik endnu mere end jeg nogensinde havde regnet med.”

Helle Bisholm
Coach og hotel-manager

Mette Holbæk

“Jeg vil anbefale Lars til stort set alle jeg kender.”

Mette Holbæk
Iværksætter og bog-ekspert

Hvor og hvornår foregår det?

Datoerne her er et udgangspunkt.

Når vi har sammensat det rigtige hold, så får vi justeret datoerne på plads. Så selvom der er flere af disse datoer, du ikke kan, så finder vi ud af det alligevel.

  • onsdag den 17. november
  • onsdag den 15. december
  • onsdag den 19. januar
  • onsdag den 16. februar
  • torsdag den 17. marts

Møderne foregår fra kl. 9.30 til 16.00.

Hvad koster det?

Mastermind 2.0 koster 4.995 kr + moms ved tilmelding + 15.995 + moms inden start.

Du kan også vælge at betale 19.995 ved tilmelding. Det sparer du 995 kr + moms på.

Klik her for at tilmelde dig Mastermind 2.0Start efteråret 2010. Kun kr. 19.995 + moms (ratebetaling kan vælges i trin 2)